
Wednesday May 28, 2025
Man er der bare, der er ingen krav (8:8)
"Vi taler om ting, som vi normalt ikke gør, og vi hører hinanden sige ting, man ikke lige vidste om hinanden. På den måde lærer man også hinanden at kende på en lidt anden måde." I ottende afsnit af portræt-serien 'Tro Mig' kan du høre Sonja fortælle om at gå til præst, og hvordan det kan være rart med et pusterum fra ræset og de mange beslutninger i skolen. Der er mange nuancer i livet som ungt menneske og tiden som teenager er både spændende og skrøbelig. Derfor er det også vigtigt at skabe rum for dybe samtaler om livets store spørgsmål, og det er et vigtigt fokus for konfirmandpræst Julie Bjørklund Rebel: "Det er jo en gave, men også et kæmpe ansvar at være i så tæt kontakt med de unge. Og jeg gør meget ud af at skabe en tryg ramme om undervisningen, fordi vi taler om noget, der går meget tæt på det menneskelige og hvem man er som person." Ide, tilrettelæggelse og produktion: Henriette Skov Andersen, TAKEAWAY TV
No comments yet. Be the first to say something!